Tilde Jordal
Potentialekatalysator er min selvopfundet titel som jeg arbejder under. Det handler om at støtte dig i at udfolde dit liv meningsfyldt og i harmoni med dine ønsker.
Bosiddende med mand og 3 børn på Sjælland mellem Roskilde og Holbæk. I ægte Morten Korch landidyl med marker, vand og skov.
Uddannet som projektleder ved Mannaz i 2016. Herfra: “hvis du har noget mere at byde på, hvorfor sætter du det så ikke i spil?”
Manu Vision kropsterapeut og træner i 2016. Herfra: “er det stadig noget værd at løsne én spænding, selvom du kan se de 117 andre spændinger?”
Jeg kender til et dårligt selvværd og tvivl på egne evner indefra. Til trods for anerkendelse, ros og god karriere, så levede jeg som en hest i en startboks, evig klar, men kom aldrig ud på væddeløbsbanen.
Jeg troede at løbet startede ved næste endt uddannelse, ved næste projekt, ved næste løntrin, ved næste job og ved næste barn.
Men min startboks forblev lukket.
Alt imens voksede tvivlen og selvkritikken, mens jeg så alle andre heste være ude på væddeløbsbanen og give den fuld gas.
I min søgen rundt hos psykologer, præster, terapeuter og spirituelle fællesskaber blev der kun én ting klart.
Jeg var den, der kunne gøre noget.
Men med en fortid på 30 års store drømme og kun småt med handling og tro på egne evner, var det lettere at tænke, jeg måske ikke egnede mig som væddeløbshest og i stedet skulle bakke ud af startboksen for at græsse på engen i stedet.
Ved fødslen af min ældste datter stod det klart. Jeg kan simpelthen ikke vise hende det liv jeg lever, tænk hvis hun kommer til at tro det skal være sådan at leve.
Og derfra har jeg taget skridt. Nogle små, andre store, nogen frem og andre tilbage (eller sådan føltes det måske bare)…
Jeg kan nu sige at jeg er stolt af mit liv og mine handlinger.
Ikke at mit liv er problemfrit eller der ikke er ting jeg fortsat drømmer om og ønsker mig, men mit udgangspunkt er, at jeg selv er primus motor i at skabe det.
Jeg venter ikke på at en leder ser mit potentiale og åbner startboksen for mig. Jeg venter ikke på en mulighed, dukker frem ud af det blå og giver startskuddet til mig.
Jeg bestemmer helt selv om jeg skal løbe på banen eller græsse på engen. Og det kan sagtens være i samarbejde med andre og ved uventede muligheder, men det er ikke et krav. Ligesom det heller ikke er enten eller.
Dels lå min handlingslammelse i et lavt selvværd, dels i traumer og dels i vaner. Uanset hvad, så var det mig selv der stod (og stadig står) med magten til at ændre det.
Og dette brænder jeg nu for at lære mange flere mennesker. Støtte og inspirere til at skabe et liv der leves med lethed, stolthed og ligeværd.
Ungdommen blev udlevet i København mens jeg studerede på DTU, hvorfra jeg dimitterede i 2011 som Master of Engineering in Biotechnology.
Født (1983) og opvokset på Falster med mor, far og storesøster.